Kaps historie

I 1950 kom en skibsreder til Rauland med sin amerikanske kone.

Efter at have slået sig ned i skibsfarten i USA efter Anden Verdenskrig, landede Harry Irgens Larsen og hans kone, Patricia, i Norge i 50'erne. Den velhavende skibsreder med interesse for kunst købte Neset Gard, som dengang var en nedslidt og forfalden gård. - Det er den værste dag i mit liv. Harry har lige købt en masse gamle planker, skrev hans kone angiveligt i en dagbog.

Hun ville komme til at elske stedet og Rauland, hvor familien boede i flere uger om sommeren, da hun ankom i en limousine, mens hendes far tog en vandflyver.

Skibsreder Larsen købte flere gamle huse i Rauland og samlede dem i sin gård. Her står blandt andet Torvetjønnstoga, med et gammelt renæssanceinteriør, der blev fredet allerede i 1923. Her står også stogaen fra Loftsgarden i Vå, et tømmerhus fra middelalderen.

Larsen var en stor kunstsamler, i sin tid med en af ​​de mest betydningsfulde Munch-samlinger i privat eje.

Han mente også, at Norges mest berømte folkevise, Draumkvedet, opstod på Neset. I et interview med Irgens Larsen siger han: – Ved du, at det siges, at Draumkvedet er blevet til her på Neset. Det er selvfølgelig bare en påstand, men personligt har jeg en mærkelig fornemmelse af, at netop dette sted må have været, hvor dette rodede kunstværk blev skabt. Vi kan godt lide ideen og vil gerne tro på den, selvom de lærde er uenige.

Fra det 1700. århundrede til i dag

Det første, vi finder om Neset, er, at Orm Vaa, der blev gift med Tone Sigvaldsdtr Aksvik, boede der som nygift omkring 1700. Rikard Berge skriver i landsbysagaen, bind II, s. 618, at de var så fattige, at de i en periode ikke havde andet end et telt (uldtæppe) og et tæppe, hun bredte sin stabel ud.

De holdt sig selv beskæftiget. Det betyder, at de lejede af andre, men beholdt maden selv. De havde lidt at forholde sig til. Orm hed Vaa-buset. Men Orm var bestemt, så han købte Uppigard Rauland, byttede senere gård og kom til Setberg i Vå, hvor hans familie senere boede.

I 1715 var der en mineekspedition i Setberg. Så blev Torkjell Loftsgarden dræbt, og en der hed Tallak Neset var der og skulle vidne. (VRI 585)

Ud over 1700-tallet var der sikkert mange husmænd, som vi ikke ved noget om.

I folketællingen 1801 boede følgende på "husmandsplads Næsset":
Osmund Anundsen, 40 år, husmand

Sigrid Gjermundsdtr, 34 år og Anund, søn, 3 år og Gjermund, 1 år.

Ragnhild Jarandsdtr, 40 år, den yngste, (busket) enke, hun lever af arbejde og "tilskud", altså fattigkassen. Dise, hendes datter, 14 år, og Jaran, hendes søn, 3 år.

Rikard Berge skriver, at Vasshuskarerne og en fra Skålen og en fra Neset havde "korrumperet" kirkeklokkerne. Sagen gik for retten, og Olav Neset blev kendt skyldig. Dette var i 1810. (VRII 495)

Anne Osvaldsdtrs søster blev gift med Halvor Sigurdson Torvetjønn, og de fik børnene Svanaug og Osvald. Svanaug Halvorsdtr giftede sig med sin fætter, Anund Sondovson. Hendes bror, Osvald Halvorsen, ejede halvdelen af ​​græsningen. Heimveglid, og han handlede det med Olav Torson i Neset og kom der. Senere var Svanaug og Anund der.

Odd Tarjeison Rauland købte Neset og boede der sammen med sin søster Ingebjørg. Ingen af ​​dem var gift. De tilhørte haugianerne og længtes efter at møde trosfæller "fra nord". Ingebjørg var især ivrig haugianer. Hun fulgte efter sin fætter til Etne, men flyttede igen til Raulandstrondi. Ingebjørg flyttede ind og arbejdede på papirfabrikken ved Eiker, og Hans Nilsen Hauge fik sat gang i tingene. I 1843 tog hun og to andre til Sundmøre og ville tale med Berthe Canutte Aarflot. Hun skrev åndelige sange og havde stor indflydelse på den haugianske bevægelse.

1 1892 blev MB Landstads salmebog indført i Rauland.
Landstad var kontroversiel, da han også samlede på folkeviser. Ingebjørg brød sig derfor ikke om Landstads salmer, som de sang i kirken. Han sagde: "Jeg vil hellere sidde derhjemme og synge for min Gud end at gå i kirke og synge på de forbandede vogne."

Odd sad med haven, men den fik Ingebjørg lov til at bruge. Hun trak og fodrede sine køer. Odd ville bare fiske og jage. Hun var gæstfri og venlig. Ingebjørg døde på Neset i 1897, 88 år gammel.

Men der var også bønder på gården.

I 1865 var disse på Neset:
Halvor Anundsen (søn af Anund og Svanaug) 44 år gl.

Gunhild Tarjeisdtr (datter af Myllarguten) hustru, 35 år gl.

Svanaug Halvorsdtr, 6 år og Ingeborg, 3 år.

Anne Halvorsdtr, plejedatter, 1 år gl.

Halvors far, Anund Sondovsen, 74 år, "inderst inde, og altid sengeliggende."

Osvald Anundsen, hans søn, daglejer, 31 år.

Aslaug, hans datter, passer sin far på 28 år.

I 1875 var samme familie på Neset som gårdmand. Hans kone, Gunhilds bror, Sigurd Tarjeison, bor der midlertidigt. Han er ugift og nyder at jage. Odd Rauland er stadig ejer, og hans søster, Ingebjørg, er vendt hjem. Odd døde i 1886. Halvor Anundsen Neset var postbud i omkring 25 år. To gange om ugen bar han posten fra Ofte tre mil til Berge på Haddland. Han blev kaldt "Halvor Post".

Det første skolehus i Rauland lå på Neset, sandsynligvis bygget omkring 1875. Før det var det en folkeskole.

I 1900 var Jon, søn af Halvor Nynne, ejer af Neset. Han var født i 1860, og hans hustru Svanaug Olsdtr var født i 1851. Hun var fra Torvetjønn på Møsstrond og havde arvet Neset. Jon var tømrer og snedker og var formentlig med til at bygge skolehuset i Aksvik. Svanaug og Jon var barnløse, og de indtog Ågot Varmekro, da hendes far døde.

Senere blev Harald Neset ejer. Han var søn af Aasmund Bjørnson Hamarsnes og Anne Olavsdtr og gift med Anne Vetlesdtr. Harald var en ivrig småvildtjæger og en meget god historiefortæller. Han kunne gå af vejen for at dramatisere sine jagteventyr, så det var, som om man selv var der. En forsker fra Norske Arkiver hørte Harald og udtrykte stor beundring for hans historiefortælling. Måske var han den sidste repræsentant for de gode gamle historiefortællere. Hans bror, Halvor Mostaul, havde mange af de samme evner.

Harald og hans kone Anne havde heller ingen børn, og han solgte Neset til en skibsreder, Harry Irgens Larsen, som købte gamle huse rundt om i Rauland og satte dem op på Neset. Der er blandt andet det gamle hus fra Torvetjønn med renæssanceinteriør, som blev fredet i 1923. Der er også huset fra Loftsgarden i Vå. Det var i Loftsgårdstoga, at Olav Kvåmmi fløj ud i sin ungdom. Han satte sig op på taget og ventede på pigen. Så dukkede tre små mænd klædt i blåt op bag en kiste. De grinte til ham og forsvandt. Men så kom de tilbage og så truende ud. "Så blev jeg bange," sagde Olav. Han væltede ned ad trappen, løb ned til Totak og skyndte sig hjem. "Jeg er ikke fløjet ud til Loftsgarden med dig siden!"

Fra bogen "Gamle steder og stier på landet og udkanten", årsudgivelse 2005, Rauland Historiske Selskab.

I 1990 blev Neset købt af Grace Reksten og Morits Skaugen.
I 1 blev Neset solgt til Øystein Erling Tvenge. Han var gift med Liv Bente Tvenge, men blev skilt i 1995.

I 2009 blev Neset købt af Liv Bente og deres børn Anette, Olav og Jannike.

Stedet bruges nu hovedsageligt til koncerter og kulturelle arrangementer, herunder: Neset-spillet blev første gang afholdt i august 2012.

Kappen kan også lejes til private og offentlige arrangementer.