Information om stinettet

Udsigten er selvfølgelig gratis, men omkostningerne ved vedligeholdelse af løjperne er formidable. Derfor opfordrer vi alle, der bruger langrendsfaciliteterne, til at "betale løjpeafgiften" - det vil sige betale løjpeafgiften, hvilket sikrer et velholdt og velholdt løjpenetværk gennem hele sæsonen.

Over 10.000.000 NOK er blevet investeret i nye langrendsløjper. Vinje kommune og virksomhederne i Rauland betaler størstedelen af ​​regningen, foruden at tilbyde en gratis skibus - et meget populært og godt tilbud. Ved at betale løjpeafgiften er du med til at opretholde dette fantastiske tilbud - foruden friske løjper.

Som Gje lån-bidragyder har du også flere fordele; Læs mere om dette og hvordan du kan bidrage her.

Artiklen fortsætter under videoen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår køres stierne?
5.30:12.00 hver morgen begynder trailløberne at klare sig gennem spornettet kl. 10.00:150. XNUMX, gerne XNUMX – med et lille forbehold; Der bliver kørt XNUMX kilometer. (Vind, snedriver og nye snefald gør det til tider et teknisk krævende arbejde at vedligeholde stierne).

Hvorfor er der ingen stier i løbet af dagen?
Nogle mennesker synes, det er en skam, at vi ikke forbereder pisterne i løbet af dagen, for eksempel ved kraftigt snefald. Årsagen til dette er primært af sikkerhedsmæssige årsager. Det kan være farligt at have for meget motoriseret trafik på løjpenettet, når der er mange skiløbere der. Vi forsøger at være færdige kl. 10.00.

Hvorfor starter du trailløb så sent på efteråret?
Svaret på dette er blot, at det er vejret, der afgør dette. Selvom det kan se hvidt og flot ud, er virkeligheden, at en sneslynge skal have 50 cm sne for at virke. Derudover er det ofte meget vådt. Hvis der ikke er frost på jorden, er både moser og vandløb åbne. Selvom vi de seneste år har investeret massivt i rør mange steder, er virkeligheden, at vores stinet i høj grad er afhængig af både sne og is.

Nogle stier er bedre forberedt. Det er for eksempel lysløjperne i midtbyen og skiarenaen imellem Vierli og Rauland Høgfjellshotell. Disse åbnes som nogle af Norges tidligste stier hver sæson.

Især omkring sæsonstart vil man opleve, at stierne ikke bliver brugt så ofte. Grunden til dette er, at vi simpelthen skal spare på sneen. Vi har ofte fået det til at fryse til, og vi vil ikke have, at en multitons stimaskine synker ned i terrænet og ødelægger stierne. Det er også sådan, at man ved at forberede sig ofte mister flere cm sne. Ikke mindst løs sne bliver båret af vinden.

Artiklen fortsætter under billederne

Hvorfor forbereder du dig ikke hver dag?
Hvis der varsles storme med meget sne og vind, vil det ofte ikke nytte noget at køre.

Hvis stinettet ikke er for slidt, vil det også nogle gange være praktisk at spare kørsel, så stierne forbliver faste. Hvis det ikke er så koldt, vil forberedelse få pisterne til at blive lidt blødere. Vi forsøger at følge dette princip på alpine pister, hvor vi primært forbereder os om aftenen.

Nogle gange er der også arrangementer på stierne. Vi er heldige at være blandt de mest snesikre i landet og arrangementer flyttes i stigende grad hertil. Vi har trods alt begrænsede ressourcer, og nogle gange vil vi prioritere dette.

Nogle gange har vi også brug for at hvile os lidt. Både maskiner og mennesker har brug for lidt vedligeholdelse fra tid til anden, og der opstår tekniske fejl fra tid til anden.

Hvorfor kan du ikke køre forbi min hytte om morgenen?
Mange vil gerne have, at vi kører forbi deres hytte, når de skal ud, så stierne bliver perfekte. Det betyder, at vi har et langt stinet at dække.
Af praktiske og naturligvis økonomiske årsager skal vi vælge den vej for forberedelsen, der er mest gunstig for arbejdets udførelse. På en ganske typisk dag starter maskinerne klokken 0530. I alt kører de over 200 km på det 150 km lange stinet. Der bliver alligevel lidt dobbeltkørsel, men vi kan ikke køre på kryds og tværs af hele Rauland.

Hvorfor er nogle stier udeladt, men andre køres?
Det er i høj grad vejret, der afgør, om stierne køres. Enkelte områder er særligt udsatte i dårligt vejr, som Silkedalen, Sveige Bru og også områder omkring Vierli. Selvom det kan være rart, hvor du er, kan det være et helt andet vejr i nærheden.

I det netværk, der er placeret lavest, for eksempel i lysstinettet i centrum af Rauland og inde i skoven, vil sandsynligheden for bedre vejr og den største stiløbsfrekvens være bedst.

Hvorfor har stierne forskellige bredder?
Nogle dele af netværket er ikke forberedt til brede maskiner. Dette hænger både sammen med brugen af ​​grundejernes ejendom og omkostningerne til jordbearbejdning. Nogle stier er brede nok til en bred maskine, men køres stadig med en smal maskine. Det skyldes, at begge maskiner skal bruges alligevel, og vi skal have nogenlunde ens tid til at gøre nettet færdigt, inden skiløberne er ude.

Hvorfor er der nogle gange to spor og andre gange kun ét eller ingen spor?
Skiløbere har forskellige ønsker. Nogle er aktive atleter, nogle skater, nogle har slæder osv. Vi forsøger hovedsageligt at lægge to spor, men på skråninger lægger vi kun et eller ingen spor, fordi det så er nemmere at pløje/bremse. Selvom vores stinet er meget brugt af aktive løbere, er det hovedsageligt vandrere, som vores netværk er bedst egnet til.